Ordinær generalforsamling i Skjern Bank A/S




 Nasdaq OMX Copenhagen A/S                                                   Dato: 5. februar 2020
Nikolaj Plads 6
1007 København K

Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2020

Ordinær generalforsamling i Skjern Bank A/S

Skjern Bank A/S afholder ordinær generalforsamling i Ringkøbing-Skjern Kulturcenter, Ranunkelvej 1-3, 6900 Skjern (Kramp Scenen), mandag den 2. marts 2020 kl. 19.00.

Dagsorden   

1. Bestyrelsens beretning om bankens drift og aktiviteter i det forløbne år

2. Godkendelse af Skjern Banks lønpolitik 2020        

3. Fremlæggelse af årsrapporten til godkendelse

4. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den
    godkendte årsrapport

5. Valg af medlemmer til repræsentantskabet
               Efter tur afgår:
               Dorte H. Knudsen
               Søren Dalum Tinggaard (udtrådt pr. 31.10.2019)
               Poul Frandsen
               Jens K. Pedersen
               Ole Strandbygaard
               Tommy Noer
               Mike Jensen
               Michael Albrechtslund

Jens K. Pedersen og Michael Albrechtslund har begge meddelt, at de ikke modtager genvalg.

Desuden udtræder Orla Varridsbøl Hansen af repræsentantskabet, som følge af vedtægternes aldersbestemmelse, § 12 stk. 4.

Herudover har Nicolai Berg, Jonas Højhus Jeppesen, Jakob Møller og Christian Hede alle meddelt, at de ønsker at udtræde af repræsentantskabet.
              
               Repræsentantskab og bestyrelse foreslår genvalg af:
               Dorte H. Knudsen
               Poul Frandsen
               Ole Strandbygaard
               Tommy Noer
               Mike Jensen
              
               Repræsentantskab og bestyrelse foreslår nyvalg af:
               Direktør Finn Erik Kristiansen, Varde
               Direktør Torben Ohlsen, Tjæreborg
               Entreprenør Karsten Larsen, Dejbjerg
               Direktør Torben Tobiasen, Videbæk
               Virksomhedsejer Bjarke Hansen, Ringkøbing
               Direktør og medindehaver Ebbe Storgård Bendixen, Bramming

Repræsentantskab og bestyrelse har ved indstilling til genvalg og nyvalg lagt vægt på at sikre et bredt kompetencegrundlag i repræsentantskabet, herunder i relation til erhvervserfaring, alder, geografi etc.

6. Valg af revisor
               Repræsentantskab og bestyrelse foreslår genvalg af                    
               PricewaterhouseCoopers, Herning, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab i overensstemmelse med revisionsudvalgets indstilling. Revisionsudvalget er ikke blevet påvirket af tredjeparter og har ikke været underlagt nogen aftale med en tredjepart, som begrænser generalforsamlingens valg til visse revisorer eller revisionsfirmaer       

7. Eventuelle forslag fra repræsentantskab, bestyrelse eller aktionærer
7a.           Forslag fra bankens repræsentantskab og bestyrelse om at ændre vedtægternes § 4 stk. 1 som følge af en fusion mellem VP Securities A/S og VP Services A/S, som er selskabets ejerbogsfører.
               Forslaget indebærer, at vedtægternes § 4 stk.1 får følgende ordlyd:
”Bankens aktier skal lyde på navn og noteres i bankens ejerbog, som føres af VP Securities A/S, cvr-nr. 21599336. Aktierne kan ikke transporteres til ihændehaver. Rettigheder vedrørende aktierne skal anmeldes til Værdipapircentralen i henhold til lovgivningens regler herom.”

7b.           Forslag fra bankens repræsentantskab og bestyrelse om, at generalfor-
           samlingen forlænger den eksisterende bemyndigelse til bankens bestyrelse til at
           erhverve egne aktier i tiden frem til bankens næste ordinære generalfor-
               samling, således at bankens bestyrelse indtil næste ordinære generalforsamling kan lade banken erhverve egne aktier svarende til 10 % af den pålydende værdi af bankens aktiekapital på bemyndigelsestidspunktet, dog således at bankens beholdning af egne aktier ikke må overstige 10 % af den nominelle aktiekapital, forudsat at prisen for aktierne på erhvervelsestidspunktet ikke afviger med mere end 10 % fra den på erhvervelsestidspunktet senest noterede slutkøbekurs.

7c.           Forslag fra bankens repræsentantskab og bestyrelse om, at bestyrelsen eller den, som bestyrelsen måtte sætte i sit sted, bemyndiges til at anmelde de på generalforsamlingen vedtagne beslutninger til registrering samt til at foretage sådanne ændringer i de til Erhvervsstyrelsen indleverede dokumenter, som Erhvervsstyrelsen måtte kræve eller finde hensigtsmæssigt i forbindelse med registrering af de på generalforsamlingen vedtagne beslutninger. 

7d. e.
og f.         Forslag fra en aktionær:

d: Generalforsamlingen som øverste myndighed ønsker økonomisk indsigt i
    bankens hoved sponsorat af professionel idræt i Skjern Håndbold.

e: Bestyrelsen pålægges at reducere sponsoratet til et ordinært sponsorat
    svarende til gennemsnittet for lokale og regionale virksomheders.

f: Bankens ejere tilgodeses med et reelt udbytte efter aktieskat og inflation på
    min. 5% for året 2019.     

Repræsentantskab og bestyrelse kan ikke støtte forslag 7d. e. og f.
8. Eventuelt

Dokumenter
Indkaldelsen, det samlede antal aktier og stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen, de dokumenter der skal fremlægges på generalforsamlingen, dagsordenen og de fuldstændige forslag, den reviderede årsrapport, samt formularer til brug for afgivelse af brevstemme eller fuldmagt, vil være tilgængelig på bankens hjemmeside, www.skjernbank.dk senest fredag den 7. februar 2020.

Aktiekapital og stemmeret
Bankens aktiekapital udgør nominel kr. 192.800.000,- fordelt i aktier af nominel kr.
20,00 eller multipla heraf.
Hvert aktiebeløb på til og med nominelt 1.000 kr. giver 1 stemme, og derefter giver hver
påbegyndt nominelt 1.000 kr. aktie yderligere 1 stemme. Ingen aktionær kan afgive
stemme for mere end 5 % af den til enhver tid værende nominelle aktiekapital.

Registreringsdato
For at kunne deltage i generalforsamlingen og udøve stemmeretten på en aktie, skal
aktionæren senest på registreringsdatoen, der er mandag den 24. februar 2020 kl.
23.59, være registreret i bankens ejerbog eller banken skal inden samme frist have
modtaget dokumentation for ejerforholdet med henblik på indførelse i bankens ejerbog.

Adgangskort
For at kunne deltage i generalforsamlingen, skal aktionærerne, eventuelle fuldmagtshavere og eventuelle rådgivere have adgangskort, som kan bestilles på www.skjernbank.dk via et link til VP Investor Services A/S eller telefonisk på 43 58 88 66.

Sidste frist for bestilling af adgangskort er fredag den 28. februar 2019 kl. 12.00.

Alle tilmeldte stemmeberettigede aktionærer eller fuldmægtige, som har modtaget adgangskort pr. e-mail, skal medbringe adgangskortet, enten i en printet udgave eller digitalt, eventuelt på Smartphone m.m.

Bestilte adgangskort, der ikke er modtaget pr. e-mail udleveres ved indgangen til generalforsamlingen i Ringkøbing-Skjern Kulturcenter (Kramp Scenen) den 2. marts 2020 fra kl. 18.00.

Brevstemme
Brevstemme kan enten afgives elektronisk på www.skjernbank.dk via et link til VP Investor Services A/S eller printes fra www.skjernbank.dk og sendes til VP Investor Services A/S, Weidekampsgade 14, 2300 København S eller indscannet pr. e-mail til vpinvestor@vp.dk
Bemærk at brevstemme skal være modtaget af VP Investor Services A/S senest fredag den 28. februar 2020 kl. 12.00.

Fuldmagt
Fuldmagt kan enten gives elektronisk på www.skjernbank.dk via et link til VP Investor Services A/S eller fuldmagtsblanket kan printes fra www.skjernbank.dk og sendes til VP Investor Services A/S, Weidekampsgade 14, 2300 København S eller indscannet pr. e-mail til vpinvestor@vp.dk
Bemærk at fuldmagten skal være VP Investor Services A/S i hænde senest fredag den 28. februar 2020 kl. 12.00.

Aktionærer der har indløst adgangskort, men som efter fredag den 28. februar 2020 kl. 12.00 beslutter ikke at give møde personligt, men i stedet ved fuldmægtig har mulighed herfor, såfremt fuldmægtigen medbringer skriftlig og dateret fuldmagt og fuldmægtigen medbringer legitimation og fuldmagtsgivers adgangskort på generalforsamlingen.     

En fuldmagt til medlemmer af Skjern Banks bestyrelse eller direktion kan alene gives til en bestemt generalforsamling med en dagsorden, der er kendt på det tidspunkt, hvor fuldmagten gives.

Spørgsmål fra aktionærerne
Aktionærer kan stille skriftlige spørgsmål til bankens ledelse om dagsordenens punkter før generalforsamlingen. Spørgsmål skal sendes til Skjern Bank A/S att. bestyrelsen, Banktorvet 3, 6900 Skjern eller pr. e-mail til post@skjernbank.dk.
Spørgsmålene vil så vidt muligt blive besvaret skriftligt inden generalforsamlingen.
Spørgsmål og svar vil blive fremlagt på generalforsamlingen.

Muligheden for at stille skriftlige spørgsmål til ledelsen forud for generalforsamlingen, begrænser naturligvis ikke adgangen til på sædvanligvis at stille spørgsmål under generalforsamlingen.

Der serveres et let traktement efter generalforsamlingen.
Venlig hilsen

Skjern Bank A/S
På bestyrelsens vegne
Hans Ladekjær Jeppesen
Formand


Vedhæftet fil


Attachments

03_2020 Generalforsamling dagsorden