Årsrapport for SKAKO 2022


Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S        
GlobeNewswire

                                Faaborg, den 15. marts 2023

                                                                                       Selskabsmeddelelse nr. 4/2023
                

SKAKO leverer rekordresultat med et EBIT på 31 mio.kr. efter et år med fremgang på alle parametre og indstiller til rekordudbytte på 5 kr. pr. aktie

SKAKO rapporterer en stigning i nettoomsætningen på 20% og en vækst i EBIT på 52%. Q4 viste som forventet en stærk fremgang med en vækst i omsætningen på 17% og en markant vækst i EBIT i forhold til året før. Væksten kommer primært fra de europæiske markeder og USA, og vi ser en meget positiv udvikling i SKAKO Concrete samt i recycling i SKAKO Vibration.

Vi er yderst tilfreds med at begge vores forretningsområder Concrete og Vibration leverer meget stærke resultater med tocifrede stigningsprocenter i ordreindgang, omsætning og indtjening.

Den meget store ordrebeholdning ved indgangen til 2023 giver et solidt fundament til at levere endnu bedre resultater i 2023, jf. vores seneste udmelding om et forventet EBIT i 2023 på 33-38 mio.kr. Vi forventer således at vores udmeldte ambition for 2024 allerede i år og har derfor opjusteret disse ambitioner. Vi forventer nu en omsætning på omkring 530 mio. kr. og et resultat af primær drift (EBIT) på 40 til 45 mio.kr. i 2024”.

Det stærke resultat for 2022 gør det også muligt at udbetale udbytte på 5 kr. pr. aktie mod 4 kr. pr. aktie sidste år. Dette svarer til et dividend yield på 8%, hvilket også må siges at være meget tilfredsstillende”, siger bestyrelsesformand Jens Wittrup Willumsen.

Highlights for 2022

  • SKAKO oplever en stigende ordreindgang i begge divisioner og især i de kundesegmenter, som bruger vores produkter til at styrke deres bæredygtighed. Dermed afsluttes 2022 med en ordbeholdning på 215 mio.kr., en stigning på 76% i forhold til 2021. Dette giver et stærkt afsæt for fortsat vækst i 2023.

  • SKAKO oplever en stigning i omsætning på 20%, hvilket er drevet af en vækst i plant sales på 22% og aftersales på 18%.

  • Bruttoresultatet steg med 23% som følge af omsætningsvækst og højere effektivitet i produktionen. Bruttomarginen steg med 0,6pp til 26,2% drevet af højere marginer i begge divisioner. Den positive udvikling skyldes eksekvering af SKAKO’s effektivitetsprogram samt den stramme kontrol, indeksering af kundekontrakter og et tæt samarbejde med leverandører.

  • Resultat af primær drift (EBIT) før special items steg med 52% til 31 mio.kr. drevet af højere omsætning og en højere bruttomargin. De underliggende resultater inden for både Concrete og Vibration er forbedret i forhold til tidligere år.

  • Årets resultat steg med 90% til 25,1 mio.kr., med bedre resultater i begge divisioner. Det bedre resultat skyldes forbedring af alle væsentlige parametre: Vækst i aktivitet, ordrer og omsætning, forbedring af marginer og kontrolleret vækst i kapacitetsomkostninger.

  • SKAKO rapporterer et operativt cash flow på 29 mio. kr. på et EBIT på 31 mio. kr. Det stærke cash flow i 2022 var drevet af den kraftige stigning i EBIT, som kun delvist blev modsvaret af en beskeden stigning i nettoarbejdskapitalen på trods af den stærke omsætningsvækst.

  • Med en kraftig stigning i EBITDA og et fald i nettorentebærende gæld på 6,0 mio. kr. falder den finansielle gearing (nettorentebærende gæld/EBITDA) til 0,5 mod 1,0 i 2021. Dette er langt under gearingsmålet på op til 2,5 og viser, at SKAKO har en stærk økonomisk kapacitet til at udbetale høje udbytter og foretage opkøb i henhold til vores strategi.

Væsentlige hoved- og nøgletal for 2022 (1. januar - 31. december 2022) 
      
(DKK mio.) 4. kvt. 20224. kvt. 202120222021
Nettoomsætning 124.252106.278437.920363.706
Bruttofortjeneste 36.68229.678114.63792.408
Bruttomargin 29,5%27,9%26,2%25,4%
Resultat af primær drift (EBIT)*10.8818.33530.84220.323
EBIT% 8,8%7,8%7,0%5,6%
Resultat efter skat 11.1154.77525.07413.189
Pengestrømme fra driften 13.58426.74628.85030.276
Ordreindgang 127.165123.435530.700394.211
Ordrebeholdning 215.202122.382215.202122.382
Indtjening pr. aktie   8,134,28
Udbytte pr. aktie (foreslået)   5,004,00

* Resultat af primær drift før special items

Resultatet af Q4 2022

Som forventet oplevede SKAKO en stærk fremgang i både omsætning og EBIT i Q4 således, at resultatet endte i toppen af vores guidance.

Resultatet for Q4 2022 overgik med et resultat af primært drift (EBIT) på 10,9 mio. kr. koncernens rekordresultat for Q3 2022.

  • Omsætningen steg i Q4 2022 med 17% til 124,3 mio. kr. med 32% stigning i plant sales og et mindre fald på 3% i aftersales.

  • Ordreindgangen steg i Q4 2022 med 3% til 127,2 mio. kr. I dette tal indgår en stor enkeltordre i SKAKO Concrete med 23 mio. kr.

  • Bruttofortjenesten steg i Q4 2022 med 24% til 36,7 mio. kr., og bruttomarginen steg med 1,6pp til 29,5%, drevet af forbedrede marginer i plant sales.

  • Resultat af primær drift (EBIT) steg i Q4 2022 med 30,5% til 10,9 mio. kr. som følge af stigningen i bruttofortjenesten og marginal stigning i kapacitetsomkostninger.

  • Resultat efter skat steg i Q4 2022 til 11,1 mio. kr. mod 4,8 mio. kr. i Q4 2021.

Udbytte
På baggrund af det stærke resultat i 2022 og kapitalstrukturen i SKAKO A/S pr. 31. december 2022 anbefaler bestyrelsen en udbytteudlodning på DKK 5 pr. aktie svarende til 61,0% af årets resultat og en samlet udbytteudlodning på DKK 15,4 mio. Med en aktiekurs på 62,6 kr. pr. 31. december 2022 svarer det til en udbytteprocent på 8,0%. Udbyttebetalingen vil være et behandlingspunkt på agendaen for den ordinære generalforsamling 19. april 2023.

Ex-udbytte dato: 19. april 2023
Optagelsesdato: 26. april 2023
Udbetalingsdato: 26. april 2023

Forventninger til 2023

SKAKO udmeldte den 9. marts 2023 udmeldt forventninger til 2023:

  • Resultat af primære drift (EBIT) før special items forventes at blive 33-38 mio.kr.
  • Omkostninger under special items forventes at udgøre 2,0-2,5 mio.kr. relateret til transaktionsomkostninger i forbindelse med den terminerede transaktionsproces med Zefyr Invest

Forventningerne er baseret på en fortsat normalisering af markedsforholdene i løbet af 2023, hvor ingen nye væsentlige negative hændelser påvirker den globale økonomi. Som følge af krigen i Ukraine, den geopolitiske uro og den høje inflation er forventningerne behæftet med en højere grad af usikkerhed end normalt.

Præsentation af årsrapporten for 2022
Onsdag d. 21. marts kl. 14.00-15.00 præsenterer SKAKO, i samarbejde med HC Andersen Capital, årsrapporten for 2022
Tilmelding kan ske via: https://www.inderes.dk/videos/skako-praesentation-af-arsregnskabet-2022

Med venlig hilsen
SKAKO A/S

Jens Wittrup Willumsen
Bestyrelsesformand
Tlf.: 23 47 56 40

Vedhæftede filer



Attachments

Annual report 2022 529900WNR3U8C847AW24-2022-12-31-en