Nasdaq First North Growth Market
Selskabsmeddelelse nr. 56/2023 Odense, 17. august 2023
Scape Technologies A/S halvårsresultat 2023
Bestyrelsen i Scape Technologies A/S har i dag godkendt det ikke-reviderede halvårsregnskab for 2023.
Halvårets resultater i sammendrag
Regnskabet viser et fald i omsætningen fra 5,08 mio. kroner i første halvår 2022 til 1,86 mio. kroner i første halvår 2023, men en vækst i omsætningen fra 1,05 mio. kroner i andet halvår 2022.
Driftsunderskuddet er på 7,85 mio. kroner efter skat mod et driftsunderskud på 5,48 mio. kroner efter skat i første halvår 2022.
Fortsatte investeringer i produktudvikling og markedsopbygning
Scape Technologies har i tråd med de udmeldte planer markant øget investeringerne i udviklingsressourcer, hvilket forventes at åbne nye betydelige markedsmuligheder. Selskabets vækstorienterede produktudvikling til nye forretningsområder og salg til nye brancher har følgende fokusområder:
Scape 3D Vision Guidance Platform og implementering af AI
Scape Technologies' dybe erfaring med at bruge 3D-vision til robotløsninger har givet grundlaget for en kommende introduktion af en effektiv og brugervenlig SCAPE-udviklingsplatform til udvikling af en række applikationer til det brede og hurtigt voksende robotautomatiseringsmarked ved hjælp af 3D-vision.
Udviklingen af denne nye udviklingsplatform skrider planmæssigt frem og i første fase gøre virksomhedens egen udvikling af nye produkter enklere og mere effektiv, bl.a. ved brug af AI. Udviklingsplatformen vil som næste skridt blive tilbudt slutkunder og systemintegratorer, som selv ønsker at skabe bl.a. 3D vision løsninger baseret på SCAPE platformen.
Disse planer er i tråd med tidligere udmeldte planer for fortsat eksekvering af virksomhedens vækst- og internationaliseringsstrategi, der kræver øgede investeringer i forskning, produktudvikling og udvikling af distributionskanaler samt udvidelse af produktporteføljen.
Scape Bin-Picker
Scape Technologies' pipeline af potentielle bin-picking-projekter vokser fortsat gennem virksomhedens salgs- og implementeringspartnere, og med den fortsatte produktudvikling vil virksomheden kunne styrke positioneringen og optimere ressourcerne, så flere ressourcer inden for udvikling og salg kan dedikeres til de nye forretningsområder.
Scape Package-Picker
Selskabet vil skabe et nyt globalt markedsområde inden for den hastigt voksende e-handelsindustri ved at introducere løsninger til distributionscentre. Virksomhedens første produktlancering på dette område, Scape Package-Picker, er implementeret hos en kunde i Kina og erfaringerne herfra benyttes til at opbygge en pipeline af potentielle projekter og nye salgspartnere inden for distribution af pakker i Europa.
Forventninger til fremtiden
Scape Technologies oplever en fortsat stigende interesse for selskabets løsninger og teknologi på forskellige markedsområder, men har dog noteret en længere beslutningshorisont og forsinkelser i ordreafgivelser p.g.a. den generelle økonomiske usikkerhed i Europa.
Selskabets ledelse er derfor meget opmærksomme på industriens - og særligt Tysklands - generelle problemer, som samlet set kan medføre forsinkelser i forventede kundeleverancer og faktureringer og påvirke den forventede bogførte omsætning.
På denne baggrund er det ikke usandsynligt, at årets resultater kan blive i den nedre ende af de anførte forventninger til 2023, der dog er uændrede i forhold til tidligere udmeldte forventninger.
Forventningen til 2023:
Omsætning på 6-9 mio. kroner
Resultat før skat på: Minus 14-16 mio. kroner
t.dkk | H1 2023 | 2022 H1 | 2022 H2 | 2022 | |
Resultatopgørelse i hovedtal | |||||
Omsætning (Group) | 1.858 | 5.081 | 1.045 | 6.126 | |
Nettoomsætning | 1.858 | 5.081 | 1.045 | 6.126 | |
Resultat før finansielle poster | - 6.159 | - 3.715 | - 9.071 | - 12.786 | |
Resultat efter skat | - 7.848 | - 5.482 | - 11.025 | - 16.507 | |
Balance i hovedtal | |||||
Anlægsaktiver | 12.894 | 13.212 | 10.471 | 10.471 | |
Aktiver i alt | 18.094 | 16.816 | 17.227 | 17.227 | |
Egenkapital | 2.655 | 1.783 | 10.503 | 10.503 | |
Egenkapitalforklaring | |||||
Egenkapital primo | 10.503 | 7.264 | 1.782 | 8.514 | |
Kapitalforhøjelser | - | - | 18.560 | 18.560 | |
Omkostninger ifm. kapitalforhøjelser | - 63 | - 63 | |||
Nettoresultat | - 7.848 | - 5.482 | - 11.025 | - 16.507 | |
Egenkapital ultimo | 2.655 | 1.782 | 9.254 | 10.503 | |
Pengestrømme | |||||
fra drift | - 7.042 | - 2.744 | - 12.984 | - 15.728 | |
til investering | - 2.802 | - 1.563 | 1.222 | - 341 | |
fra finansiering | 8.860 | 4.511 | 12.827 | 17.338 | |
i alt | - 984 | 204 | 1.065 | 1.269 | |
Likvider primo | 2.209 | 940 | 1.157 | 940 | |
Likvider ultimo | 1.225 | 1.157 | 2.209 | 2.209 | |
Aktierelaterede nøgletal | |||||
Gennemsnitligt antal aktier i periode | 29.529.197 | 21.529.197 | 27.136.674 | 24.729.197 | |
Antal aktier | 29.529.197 | 21.529.197 | 29.529.197 | 29.529.197 | |
Resultat efter skat pr. aktie | - 0,27 | - 0,25 | - 0,37 | - 0,67 | |
Indre værdi pr. aktie | 0,09 | 0,08 | 0,31 | 0,36 | |
Ovenstående halvårsresultater er ikke-reviderede |
Om Scape Technologies
Scape Technologies, stiftet i 2004, er en robotteknologisk virksomhed, der har udviklet den unikke bin-picking løsning, SCAPE Bin-Picker. SCAPE Bin-Picker systemerne sælges i samarbejde med systemintegratorer, der har ansvar for at opbygge og indkøre systemerne i kundernes produktionsapparat. I forbindelse med indkøring af bin-picker systemerne leverer selskabet en række betalte services, der sikrer SCAPE systemets høje kvalitet og driftssikkerhed. Scape Technologies har bl.a. kunder i Sverige, Tyskland, Danmark, Frankrig og Kina.
Selskabets produktportefølje er under kraftig udvidelse, og senest har selskabet introduceret SCAPE Package-Picker, der adresserer det voksende behov for robotautomation af distributionscentre.
Scape Technologies tilbyder en komplet løsning med fuldt integrerede komponenter og softwaremoduler, der tilsammen skaber en sammenhængende og effektiv løsning, som kan kobles direkte sammen med de førende seksaksede robotmærker, der anvendes i industrien – som for eksempel KUKA, ABB, Kawasaki, Universal Robots med flere.
Scape Technologies' dybe erfaring med at bruge 3D-vision til robotløsninger har givet grundlaget for en stærkere satsning på AI samt en kommende introduktion af en effektiv og brugervenlig SCAPE-udviklingsplatform til udvikling af en række applikationer til det brede og hurtigt voksende robotautomatiseringsmarked ved hjælp af 3D-vision.
CVR-nr. 27 58 78 87
Bestyrelsen
Jesper Bach, formand
Fu Yu Chen
Leif Thomsen
Rune K. Larsen
Simon Chung
Yderligere oplysninger
CEO Søren Bøving-Andersen, Scape Technologies A/S,
mobil: +45 2128 1128, email: sb@scapetechnologies.com
Scape Technologies A/S
Østerbro 5C
5000 Odense C
www.scapetechnologies.com
Certified Adviser
Baker Tilly Corporate Finance P/S (CVR-nr. 40073310),
Poul Bundgaards Vej 1, 1.,
DK-2500 Valby,
tlf. +45 3345 1000
Vedhæftet fil